Sommermarked i Skt. Antoni den 27. august

Søndag den 27. august 2017 afholdes det traditionsrige sommermarked fra kl. 10.00 – 15.00 i Skt. Antoni kirke, Frederikssundsvej 225, Brønshøj. 

Der vil være et stort loppemarked, tombola, bogantikvariat, lotteri og en café, hvor man kan stille den værste sult og tørst til en overkommelig pris. Desuden vil der være noget for børnene, bl.a. et børneloppemarked.

Halvdelen af overskuddet vil gå til støtte for videreførelse af det arbejde, som den nu afdøde jesuiterpræst, jurist og menneskerettighedsforkæmper Peter Tantholdt Hansen udførte blandt indianere i det peruvianske højland. Menigheden støtter især skolegang og ikke mindst bespisning af 100 skolebørn. Den anden halvdel af overskuddet vil gå til Caritas.

Forberedelse af sommermarkedet
Fredag den 26. august kan du hjælpe med forberedelserne til sommermarkedet i Skt. Antoni kirke fra kl. 16. Her har vi brug for nogle stærke folk til at bære tunge kasser op fra kælderen, men også til at hjælpe med at sortere og stille ting op på borde. Dette arbejde fortsættes lørdag fra kl. 9. Kan du bidrage med et par timer den ene eller den anden dag, vil det være en stor hjælp.

Artikler til sommermarked
Vil du bidrage med ting (ikke møbler) til sommermarkedet, kan de afleveres i forbindelse med søndagsmesserne den 20. august i Vor Frue kirke og i Skt. Antoni kirke. Der vil blive sørget for at fragte sager fra Herlev til Brønshøj.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.