Kirkeministeriet opdaterede i går sine retningslinjer for gudstjenester under coronavirus-pandemien. Og bispedømmet har i dag opdateret sine retningslinjer for at bringe dem i harmoni med kirkeministeriets.
De vigtigste ændringer er:
- Der må højst deltage 1 person per 7,5 kvm gulvareal i kirken. (Dvs. maks 27 personer i Vor Frue Kirke og 26 personer i Skt. Antoni Kirke.)
- Der skal til hver en tid være mindst 2 meters afstand mellem deltagere fra forskellige husstande.
- Menighedens fællessang skal undgås.
- Indendørs gudstjenester/aktiviteter bør højst vare 30 minutter.
Bispedømmets opdaterede retningslinjer kan læses her.
Som det fremgår af menighedsrådsformandens besked af den 4. januar, er messerne i sognets kirker på nuværende tidspunkt aflyst.